Værd at vide
Gode råd til dit ophold
Bestil bordreservation forud, med mindre middag er inkl. Weekender kan være udsolgt på dagen. Oplys på forhånd om allergier, gangbesvær, opredninger o. lign.
Hvornår kan vi ankomme
Check ind er fra kl. 14.00, og check ud senest kl. 10.00. (søndag dog kl. 11.00) Vi anbefaler at du afregner din værelsesregning før kl. 10.00, da der ofte er travlt mellem 10.00 og 11.00.
Ønsker du sen afrejse eller tidlig ankomst, skal dette bestilles på forhånd mod et tillæg på DKK 100,00 pr. time.
Værelsesgangene
Der er niveauforskelle på vores værelsesgange, så er man gangbesværet eller evt. kørestolsbruger, er der visse værelser, der er bedre at booke end andre. Kontakt os gerne før din reservation, så vi sikrer dig den bedste oplevelse. Der forefindes strygebræt og -jern på værelsesgangene.
På værelserne forefindes
Føntørrer og TV - der er ikke længere kaffebakker på værelserne, men der er friskbrygget kaffe og te til fri afbenyttelse i receptionen fra kl. 06.00 til kl. 18.00.
Internet
Vi tilbyder gratis WIFI til alle gæster.
Rygning
Rygning er ikke tilladt på hotellets indendørs områder. Det er tilladt at ryge på vores terasser
Morgenmad
Mandag til fredag fra kl. 07.00 - 9.30. Lørdag og søndag plus helligdage fra kl. 07.00 - 10.00. Roomservice fra kl. 07.30 med et gebyr på kr. 50,-.
I ferieperioden 30. juni til og med 12. august serveres morgenmaden alle dage fra kl. 07.00 - 10.00.
Skal du tidligt afsted og har du derfor ikke mulighed for at deltage ved morgenbuffeten kan vi arrangere en morgenbakke til dig, som serveres i receptionsområdet på det ønskede tidspunkt. Dette skal bestilles aftenen før senest kl. 20.30.
Restaurant
Restauranten er åben daglig fra 12.00 - 21.00. Bordbestilling anbefales. Restauranten lukker kl. 15.00 om søndagen og er derfor ikke åben søndag aften. Det vil dog være muligt at købe en sandwich i receptionen.
Bemærk venligst, at der tages forbehold for udsolgte a la carte borde til middag. Menuerne der er inkl. i opholdene er fastsat, og varierer dagligt. Menuerne kan ikke flyttes til andre dage. Vi tilpasser gerne menuen for allergikere, vegetarer og lignende.
Bar/Café
Her kan du købe drinks, kaffe samt lette måltider i løbet af dagen frem til kl.17.00. Og naturligvis kan der også købes forskellige drikkevarer som f.eks. specialøl og cocktails.
Allergi
Meddel altid om allergier forud for opholdet.
Opredning og babyseng
Børn (3-11 år) ½ pris af voksne. Babysenge til børn 0-2 år kr. 150,-, pr nat. Opredninger og babysenge skal forudbestilles.
Er I 3-4 voksne, som ønsker at bo på samme værelse, har vi nogle specielle værelser til dette. Det er to værelser i et, forstået på den måde, at det er et stort værelse med 2 soverum, hver med 2 senge, så man deler kun badeværelset. Ring til os og hør mere om disse.
Hunde på værelset
Vi har nogle bestemte værelser, hvor vi tillader "stille" og renlige hunde på værelset. Hvis I ønsker at medbringe hunden under opholdet SKAL dette meddeles før opholdet, så vi kan sikre Jer et af disse værelser. Merpris kr. 250 pr. ophold pr. hund. Hunde må ikke være alene på værelset. Hund på værelset, skal forudbestilles.
Parkering
Parkering er gratis
Kreditkort
Du kan bruge alle gængse kreditkort. VisaElektron og andre betalingskort modtages kun i receptionen. Bemærk, der er gebyr ved betaling med kreditkort 0,75-3,75%. Dankort er gratis.
Hvordan kommer du frem til os
Fra Fyn: E20 tag afkørsel 58 Middelfart, drej til venstre, kør igennem første rundkørsel, i den næste rundkørsel drejer du til højre og har derefter hotellet på din venstre hånd.
Fra Jylland: E20 over den nye Lillebæltsbro 58 Middelfart, drej til højre, kør gennem første rundkørsel og i næste rundkørsel drejer du til højre og har derefter hotellet på din venstre hånd.
Offentlig transport
Nærmeste station er Middelfart Station, som ligger ca. 3,5 km herfra. Der er ankomst og afgang fra/til København og Jylland 2 gange i timen. Der kører få busser (rute 401) som stopper ved et stoppested ca. ½ km. fra hotellet.
Taxi
Taxa Fyn tel. 64414055. Fra Middelfart station ca. kr. 100,-.
Annullering af ophold
Indeholder dit ophold middag eller behandlinger, skal opholdet annulleres 7 dage før ankomst. Afbestiller du mellem 6 og 2 dage før ankomst faktureres 50% af opholdets pris. Afbestiller du mindre end 2 dage før ankomst faktureres det fulde beløb for opholdet.
Ophold over 9 personer skal annulleres 30 dage før.
Grøn Nøgle
Gavekort
Hvis du har et gavekort kun gældende for Comwell Middelfart, skal opholdet bestilles telefonisk på 63418100. Bemærk, vi modtager ikke gavekort fra andre Comwell hoteller.
Comwell Club
Udsmykning af hotellet
Vi har malerier fra flere forskellige kunstnere i huset. Her er nævnt de kunstnere som vi har flest malerier fra:
- I receptionsområdet: Brigitte Christine Fog http://www.fog-ulrich.dk/
- I konferencehallen: Lars Ahlstrand http://www.ahlstrand.dk/
- I banketsalen:http://www.peterskovgaard.com/
- I restaurant Udsigten: http://www.fog-ulrich.dk/